Events og konkurrencer

Læring og udvikling

25/1 2019 var vi til Next Level i Vejle. Det var en lokal konkurrence, for skoler med valgfaget innovation. Det var vores første konkurrence, og vi løb med 1. pladsen. Det var noget af det første, der gav os blod på tanden for at kunne fuldføre projektet, da andre havde bekræftet os i ideens vigtighed.

9/4 2019 DM i entreprenørskab på Koldinghus. Vi var blandt flere hundrede ansøgere kommet med til konkurrencen under kategorien velfærd og samfund. Der var flere dommere der i løbet af dagen bedømte vores projekt, og vi fik en flot 2. plads i vores kategori. Igen blev man bekræftet i, at ideen havde værdi og en god opbygning.

6/6 2019 Spir i København. Spir er et initiativ, hvor man kan komme og præsentere en god ide. Der udtages 4 deltagere, og vi blev udtaget til eventen. Det var en helt anden form for event, da der hovedsageligt var voksne med. Vi fik mange støttende kommentarer og gode ideer til videre arbejde. Vinderen blev fundet i fællesskab via afstemning blandt publikum. Præmien udgjorde de penge, der var samlet fra entreindtægter, mad-penge og donationer i løbet af aftenen. Og vi var de heldige vindere.